Menu Forside

COF 2016 i regnvejr og blæst

Copenhagen Opera Festival (COF) griber om sig og lokker folk til fra nær og fjern. Der tænkes nyt, bliver afprøvet sære formater, spillet dybt avancerede værker og tilforladelige operetter, og folk kommer strømmende til. Herunder altså Concertanten, der var ny sidste år og mere erfaren dette år. I dag er sidste dag i festivalen, der slutter med et (forventet) brag af en finale i aften på den nye Ofelia Scene (suk) på Kvæsthusbroen.

Den springer jeg over i år, for vejret 2016 taget i betragtning har jeg reduceret mine udendørsoplevelser til et absolut minimum – og selv det resulterede i paraply, regnslag, og en længsel efter min dunfrakke. Det var den første uge i august 2016, og vejret var mere end almindeligt ustadigt.

Koncerterne

Som sidste år har jeg svært ved at omtale mine oplevelser i COF 2016 som egentlige operaer, da der mest er tale om koncertante opførelser. Men her er årets oversigt for mit vedkommende:

  • Åbningskoncert med Bror Magnus Tødenes og Lise Davidsen
    • På Wilhelmscenen ved Torvehallerne blev COF 2016 officielt åbnet af Københavns borgmester for kultur og sådan, der udtrykte begejstring for at se så mange vælgere (OK, det var ikke det, han sagde, men det var det, han mente). Til gengæld åbnede himlen sig 5 minutter før start og lukkede først får hanerne igen 5 minutter efter afslutningen. Derfor fik jeg kun lige begyndelsen med: Det nye, purunge norske operafænomen Bror Magnus Tødenes på 22 somre sang italienske arier  med en stemme, der lover en stor fremtid. Men at der er forskel på en purung stemme og en uddannet sanger viste sig klart og tydeligt, da vidunderlige Lise Davidsen sang fra Jægerbruden. Iført den suverænt mest klædelige (aften-)kjole, jeg har set nogen operasanger i, lod hun sin elastiske stemme brage gennem regnbygerne, så det krillede i maven. Jeg havde gerne hørt mere men valgte at cykle hjem i en pause mellem bygerne.
  • Malmø Opera: Don G – en moderniseret kammerudgave af Mozarts Don Giovanni instrueret af Mira Bartov
    • Som om der ikke er drama nok i Don Giovanni har man lavet en syret kammerudgave, der foregår i et kedeligt kontorlandskab med 6 sangere og 4 musikere. Opsætningen er lavet for at kunne rejse rundt i det sydsvenske og opføre en rigtig opera på selv de mindste scener. Til COF valgte man Republique på Østerfælled Torv, så jeg kunne gå derhen i uventet nydeligt sensommervejr. Der blev sunget på svensk, hvilket var interessant i sig selv, men derudover var det spændende at opleve disse (relativt) unge sangerspirer give fuld gas og tydeligt nyde det undervejs. Sebastian Durán var fin som G, der dagdrømmer sig ind i en verden af hedonisme, og Sabina Bisholt gjorde den normalt så forskruede (Donna) Elvira til en virkelig kvinde – flot sunget! Musikalsk druknede “orkesteret” fuldstændigt – enkelt ekstra violin ville have gjort en stor forskel her, tror jeg.
  • Concerto Copenhagen: Apollo e Dafne
    • To fluer med ét smæk: Et indslag i CoCos 25 årsjubilæum blev klemt ind i COF, da det var Händels kantate Apollo e Dafne i semistaged udgave instrueret af Tine Topsøe med de vældigt fine sangere Joanne Lunn og Callum Thorpe. Han kom ind iført barokkostume med en moderne giftsprøjte spændt på ryggen og selve sprøjten i hånden som kårde – så var stemningen lagt: Det er (også) for sjov, dette! De to sangere udnyttede hele rummet i Børsens festsal til at jagte/flygte og bringe sangen helt tæt på publikum. Det var meget intenst, ganske morsomt, og især vældigt virtuost udført. Fint sunget og sjovt fremført af de to britiske sangere, og fremragende og medrivende spillet af CoCo. Bravi!
  • Kgl. Teater: Den flyvende Hollænder koncertant
    • Om en måneds tid begynder sæsonen igen ovre på Operaen, og de byder på en genopsætning af Wagners Den flyvende Hollænder fra sidste sæson. Måske derfor var det nu endeligt lykkedes COF-komiteen at få Den kongelige Opera med til operafestivalen med et brag af en koncertopførelse i aftes på Ofelia Scenen (suk). Det var med fuldt udtræk: Det kongelige Kapel, Det kongelige Operakor, Johan Reuter, Stephen Milling og Ann Petersen. Dertil Bror Magnus Tødenes som Steuermann, så jeg kunne få et bedre indtryk af ham. Dirigent var Jun Märkl, som jeg ikke kendte men nu er fan af. Vi havde tørvejr, men det blæste koldt, hvilket man virkeligt godt kan mærke, når man sidder i 3 timer på Kvæsthusbroen! Men oppe på scenen kogte det, så en bratschist tabte buen midt i det hele. Jeg havde valgt plads på 3. række for at kunne høre sangerne direkte udenom højttalerne. Det virkede! Her dagen derpå er jeg stadigvæk helt oppe at ringe efter den oplevelse, for ih hvor var det fint! Fuldt fortjent stående applaus (ikke kun fordi vi trængte til at få varmen), for vi havde været helt ude på kanten af afgrunden sammen med Hollænderen og Senta. Fremragende!

Dommen

Nej, heller ikke i år en dom, for dette er en festival og dermed udenfor kategori. Men alligevel:

Top 5:

  1. Apollo e Dafne med CoCo mandag aften i Børsen. Dels fordi dette var indendørs men mest fordi det var en fantastisk oplevelse.
  2. Den flyvende hollænder lørdag aften på Kvæsthusbroen fordi det var topklasse! Se den på DR K her: https://www.dr.dk/tv/se/operafestival/operafestival-den-flyvende-hollaender
  3. Johan Reuter i det hele taget
  4. Ann Petersen i det hele taget
  5. Sabina Bisholt i Don G

Bund 5:

  1. Vejret! På trods af vejrudsigter og Michael Bojesens besværgelser, så var årets COF hårdt ramt af regn og blæst. Til Den flyvende Hollænder gav det et ekstra pist, at det rent faktisk stormede, da skibet med de røde sejl (imaginært) sejlede bort. Men mine tænder klaprede, mens jeg gik hjem langs havnefronten. Det er ikke noget COF kan eller skal gøre noget ved, men for hulen altså!
  2. Genudsendelse fra sidste år: Elektrisk forstærkning af et klassisk orkester giver en kunstig lyd. Jovist er det nødvendigt, når man nu vil være udendørs, men hele fidusen ryger faktisk.
  3. Stolene på Kvæsthusbroen  – jeg sad helt utroligt dårligt, hvilket er problematisk, når man nu engang skal sidder der i 3 timer. Bedre end bænkene ved Torvehallerne sidste år, men kun marginalt så.
  4. Min ærgelse over at måtte springe over store dele af programmet, herunder Opera på en Cykel og Teater Undergrundens forsmag på deres Boris Gudinov.

Så er der faktisk ikke mere at brokke sig over – der var et tårnhøjt niveau til de ting, jeg købte billet til + de par ting, jeg blot var gratist til (åbningskoncert og operette i Tivoli med Bo Boje Skovhus og Karin Postma). COF var igen omgivet af begejstrede tilskuere, fra vaneforbrydere til tilfældigt forbipasserende. Jeg håber, festivalen fortsætter med at fylde byens gader og kanaler i de kommende år – og at vi får bedre vejr næste år!

Kategorier:opera

Tagged as:

Eva

1 reply

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: