Menu Forside

Endnu en Nytårskoncert, nu i Aarhus

Sæsonens anden, tredje eller fjerde nytårskoncert, alt efter hvordan man tæller den slags, fandt jeg i Aarhus. Jeg skulle til byen i andet ærinde og kunne så lige klemme deres anden af et hav af nytårskoncerter ind i kalenderen. Deres pragtfulde Symfonisk Sal, der blev tilføjet Musikhuset for et par år siden, har langt om længe givet byen (og landet) en stort set perfekt sal til lige netop symfonisk musik. At det så med vanlig kommunal praksis resulterede i en konvertering af mennesker til mursten, så borgmesteren kunne klippe et bånd over til et fint hus, mens budgettet til at bruge huset til noget praktisk blev reduceret, er så en helt anden historie. Det er ikke just en århushistorie, heller.

Koncerten

Man havde hyret en spændende, ung fransk dirigent, der desuden er kvinde, Ariane Matiakh, og så havde man valgt et program med (næsten) lutter fransk musik. Fint tema, der desværre var gået helt over hovedet på store dele af publikum, der troede de havde købt billet til en nytårskoncert, og den slags kender man jo fra fjernsynet. Akkeja.

For at sætte lidt gang i løjerne havde man så også hyret Søren Dahl, kendt fra P4-programmet Café Hack, der jo finder sted på caféen af samme navn henne ved det lokale teater. Men aarhusianer er han ikke, den gode Dahl – han er fra Thisted, som min sidemand tørt konstaterede. Han talte som sædvanligt om himmel og hav og især om mennesker, så alle kan følge med. Skal jeg være lidt ond (som sædvanligt, siger en af mine venner om bloggen), så talte han til den store del af publikum, der havde købt billet til en nytårskoncert, for de hører nok en del P4 i forvejen. Ikke at der noget i vejen med det, overhovedet, men det gør det lidt svært at værdsætte Délibes’ musik.

Før koncerten lidt hardcore-fransk: Offenbachs egen suite over Orfeus i Underverden (den med Cancan), Leo Délibes’ Lakme sunget til kolleraturperfektion af Ditte Højgaard Andersen, og så videre. Efter pausens menneskevrimmel (hvornår lærer arkitekter, at koncerter er bl.a. kendetegnet ved, at alle kommer og går samtidigt?), var musikken (endnu) mere populær med bl.a. Olympias arie fra Hoffmans Eventyr (Offenbach igen), sunget bedre end jeg nogensinde har hørt den før, og Paul Dukas’ Troldmandens Lærling med de fine fagot- og basklarinettrut. Og selvfølgeligt Lumbyes Champagnegallop som ekstranummer med champagne og det hele.

Dommen

En sjov aften i godt selskab, men mere vigtigt: en koncert med gode musikere og en god dirigent. Orkester og dirigent har åbenbart lært hinanden at kende, og dermed bliver det hele lidt lettere. Århusianerne er stadig på et pænt højt niveau og var absolut velspillende under Matiakh, uanset festlighederne. og hende gad jeg godt opleve ved en lidt mere kedelig (eller rettere seriøs) koncert en af dagene. Et par dage endnu kan man købe billet til en koncert et sted i det jyske – og det kan jeg kun anbefale, at man gør, hvis man skulle befinde sig i Kontinentaldanmark. Læs mere her: http://aarhussymfoni.dk.

 

PS: Nu har jeg næsten indhentet min egen koncertkalender. Men der mangler lidt, så som den forgangne søndags Bach-ekstravaganza med Enghave Barok. Hm, vi får se, om jeg når det.

Kategorier:koncerter

Tagged as:

Eva

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: