Menu Forside

Terfel og Willis-Sørensen besøger København – men hvor er København?

Det er et helt år siden, jeg fik et tilbud om forkøbsret til en koncert med den wallisiske baryton Bryn Terfel, der ville finde sted i DR Koncerthuset i november 2013. Til overflod ville programmet stå på Wagner, som Terfel jo synger ganske udemærket, så der var ikke meget at betænke sig på. Ganske vist var billetterne temmeligt dyre, men hvad gør det, når man har et helt år til at glæde sig?

Så for et par uger siden begyndte jeg at se tegn på, at selvom jeg ikke havde betænkt mig ret meget, så havde andre. I hvert fald fik jeg tilbud om billetter til halv pris fra DR (hvilket ret beset er en uforskammethed, men den slags er der jo så meget af fra den side), og fra diverse nyhedsgrupper, som jeg er medlem af. Det virkede sært, da der da måtte være godt og vel fyldt op i salen efter et helt års billetsalg. Jo, jeg havde da så småt undret mig over, at der ikke var ret meget “mediestøj” over den kommende koncert, især i betragtning af at DR normalt udråber enhver koncert med totalt ukendt solister til at være verdensbegivenheder. Men jeg så lige efter på Billetlugen, og desværre var der rigeligt med tomme pladser. Faktisk ville salen være halvtom. Av, det så ikke lovende ud.

Men så ville DR vel sætte fulde sejl til nu?

Nej. Der dukkede jingler og reklamer op for efterfølgende koncerter med noget mindre navne, men netop denne koncert med en af verdens førende barytoner i et at sine kernerepertoirer var der stadig ikke meget støj omkring. Især i betragtning af at salen unægteligt så ud til at blive halvtom, kunne man godt have forventet en lidt større indsats for at dække et truende underskud. Men ikke et pip. Måske koncerten er arrangeret af en ekstern arrangør, så DR ikke har noget i klemme, eller hvad? Det virkede i hvert fald sært!

Koncerten

Lørdag, 16. november, oprandt, og jeg drog afsted mod DR Koncerthuset med en blanding af bekymring og glad forventning. Mine bange anelser holdt til dels stik: salen var halvtom. Hvor i alverden var folk? Kunne det være, at operafolket havde travlt med Verdi-opsætningerne på Operaen? Var København bare november-ramt? Eller var det billetprissyndromet, som jeg har oplevet før til stjernekoncerter: Når billetprisen for de dyreste billetter når op over 1000 kroner, så er det svært at afsætte de billigere billetter. Jeg kan ikke rigtigt forklare syndromet – de dyre billetter bliver ofte så nogenlunde solgt, men den del af det potentielle publikum, der ofte køber billetter til 3-400 kroner står af, når den pris giver dem en billet så langt fra scenen, at man hverken kan se eller høre. Men andre ord, når C billetter får en pris, der svarer til en normal A billet, så melder det normale “C-billet” publikum fra. Og så står salen halvtom. Der er ikke en nem løsning her – de store navne betyder store salærer, og de penge skal dækkes ind. Men mønsteret er klart nok, så man skulle tro, at de forskellige professionelle arrangører så småt ville begynde at tænke sig om.

De 5-600, der faktisk dukkede op, fik til gengæld en god koncert ud af det, som indgik i en nordisk turne med samme program og med samme solister og dirigent. I København dirigerede en mig ukendt wallisisk dirigent, Gareth Jones DRSO. En lille mand i jakkesæt (orkestret i kjole og hvidt, så det hang ikke så godt sammen) men med stor indlevelse i musikken og tydeligvis fin forståelse med Terfel og med DRSO. Han dirigerede med en del synkronfægtning, men meningen fremgik, og orkestret gav musikken en på skallen, så det blev højt og flot og stille og sart på de rigtige steder. Det lyder som en selvfølge men er det langt fra, når orkester og dirigent ikke kender hinanden. DRSO er ikke et operaorkester, men de lød godt derhenad.

Solisterne var jo altså Bryn Terfel, men han havde taget den amerikanske sopran Rachel Willis-Sørensen med. Hende stødte jeg på i foråret under den britiske Royal Operas ROH Ring, hvor hun sang … æh, Gutrune, tror jeg, og gjorde et udsletteligt udtryk, så at sige. Men navnet fæstede sig dog. Terfel er en “gammel ven” fra diverse radio- og TV-udsendelser, men som jeg dog ikke havde oplevet live før. Jeg har fulgt med i skriverier om hans for mig ret uventede Wagner-karriere i de senere år og glædede mig meget til at opleve det på egen hånd. Programmet er her sakset fra dr.dk/koncerthuset:

  • Ouverturen til Mestersangerne
  • Uddrag fra Mestersangerne “Was duftet doch der Flieder
  • Uddrag fra Mestersangerne: “Gut’n abend meister” (Sach og Evas duet)
  • Forspil til 3. akt af Lohengrin
  • Uddrag fra Lohengrin “Einsam in trüben tagen”
  • Uddrag fra Rhinguldet: “Abendlich strahlt der Sonne Auge”
    Pause
  • Ouverturen til Den flyvende Hollænder
  • Uddrag fra Den flyvende Hollænder: Senta og hollænderens duet
  • Uddrag fra Valkyrien: Valkyrieridtet
  • Uddrag fra Tannhäuser: “Dich teure Halle”
  • Uddrag fra Valkyrien: “Wotans afsked

I orkesterstykkerne gav DRSO som sagt Wagner en på skallen. For 2 uger siden hørte jeg jo en åndløs udgave af forspillet til Lohengrin med Aarhus Symfoniorkester, og jeg var faktisk glad for ikke at skulle høre den igen så tæt på med et noget større orkester. Eneste genganger fra den aarhusianske fejring af #Wagner200 var Elsas arie fra Lohengrin, “Einsam in trüben Tagen”. Og lad det være sagt med det samme: Rachel Willis-Sørensen blev reddet af, at hendes stemme er så radikalt anderledes end Ann Petersens, så der alligevel ikke rigtigt var nogen konkurrence. For den konkurrence ville hun have tabt med en pæn margen. Som det var, blev det en interessant udgave, ikke mindst på grund af hendes meget levende mimic og strålende klare høje toner. Hendes stemme er ret mørk – lidt som om hun var en mezzosopran, der var blevet omlagt til sopran. Det er meget charmerende og giver en lidt dybere farvning af Wagners ubehjælpsomme teenagepiger, end man normalt får.

Terfel var første solist og lagde fra land i rollen som Hans Sachs i en lidt verdenstræt udgave. Jeg fik på fornemmelsen, at Terfel savnede selve oeprascenen at trave rundt på (og nogle rekvisitter), men stemmen fejlede ikke noget. Få kan som han ånde de høje toner, og ingen anden kan få Wagner til at lyde wallisisk – det mener jeg på den pæne måde, altså.

Duetten var charmerende, med Willis-Sørensen som skiftevis indsmigrende og surmulende teenager og Terfel som bedstefaderlig men dog indtaget mand. Det samme gjaldt deres anden duet fra Hollænderen, der dog var noget mere saftig, som sig hør og bør. Deres stemmer passer virkeligt fint til hinanden – Willis-Sørensen har ungdommens gåpåmod og styrke, og Terfel har understrømmen af følelser, der lægger en bund under det hele og bobler op til overfladen de helt rigtige steder. Hendes varme klang lyder endnu varmere sammen med hans til tider lidt luftige stemme

Sidenote: Jeg er ikke rigtigt kommet i gang med hverken Hollænderen eller Mestersangerne. Den første så jeg i operabio fra Bayreuth i år (!), og det gav lidt mening til musikken. Mestersangerne har jeg endnu ikke set, og selv om jeg har siddet og læst i librettoen, giver det stadig ikke megen mening for mig. Men vi får se….

Før pausen lukkede Terfel med Wotan, så vi alle rykkede frem i sæderne. Igen savnede han tilsyneladende en operascene, for bomstille stod han. Kun stemmen levede og fortalte historien, byggede en gudeverden, og første tilsidst sin familie over Bifrost til Valhalla. Fejende flot!

Efter pausen leverede Willis-Sørensen en lidt pudsig udgave af “Dich teure Halle” – Elisabeths bejstring var da til stede, men den lidt mørke stemmeklang betød, at der ligesom var mere eftertryk på Elisabeths bekymringer end på hendes ekstatiske jubel. Flot, interessant, men pudsigt.

Terfel lukkede med Wotans vidunderlige afsked med Brünnhilde og antændelse af bålet – jo, vi fik det hele med, inklusive kaldene på Loge. Han fik virkeligt Wotans sorg, vrede og fortvivelse hældt ud over scenekanten. Sov sødt, mit barn, mens jeg lige fjerner din guddommelighed. Hold da op!

Vild jubel hos publikum, for nu fik vi endeligt lov at råbe bravo og insistere på fremkaldelser. Det gav to ekstranumre – Willis-Sørensen med noget, jeg tror, var en Wesendonck-lied, og Terfel med Wolframs sang til aftenstjernen fra Tannhäuser. Hun fik lige demonstreret, at de der lieder ligger perfekt til hendes stemme, og her gav den lidt mørkere klang lige netop den sørgmodighed, som de kalder på. Hvad angår Terfel .. så havde jeg netop siddet og tænkt, at jeg gerne ville høre ham synge Oh du mein holder Abendstern, for hans stemme måtte kunne give noget helt andet end den udgave, jeg faldt pladask for i foråret (Palle Knudsen som en handlingslammet Wolfram på Operaen). Så da de første toner satte ind, fik jeg et bredt grin på. Og jeg havde ret: Terfels udgave den aften var romantisk på en helt anden måde – mere sværmerisk, på en måde, men samtidigt mere specifik omkring det, han beder aftenstjernen om. Superflot! Og sikke en kontrast til Wotan!

Alt i alt en virkeligt god aften. Og solisterne tog det pænt, at så få var dukket op. Men vi savnede det ekstra “pep”, som det altid giver, når salen er mere fyldt. Det satte sit præg på koncerten, og det ansvar må DR tage på sig, medmindre de kan finde en anden syndebuk.

Dette var (vist) afslutningen på mine oplevelser i forbindelse med #Wagner200. Det har været et oplevelsesrigt år, hvad det angår, med fantastisk, godt og mindre godt blandet sammen undervejs. Det var ikke nogen ringe afslutning overhovedet, men det blev aldrig den fest, som det burde have været.

PS: I publikum sås Jakob Levinsen med “blondinen”, som han kalder sin kone. Jeg håber på en anmeldelse i Weekendavisen fredag. Jeg så ikke Ritt Bjerregaard, som nu ellers er at se til den slags koncerter. Men ellers var der pænt med andre, mere anonyme “vaneforbrydere” så som mig selv.

PPS: Rachel Willis-Sørensen var aftenens positive overraskelse og absolut en sanger, jeg skal til at holde øje med. Til gengæld bekræftede hun også, hvorfor kvinder på sin og min størrelse ikke bør bære kjoler i jersey-agtige materialer, så tak for det, også!
Opdatering: Hendes hjemmeside er her: http://www.rachelwillis-sorensen.com.

Kategorier:koncerter

Tagged as:

Eva

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: