Menu Forside

CoCo og Raschèr

Forleden var jeg ret spontant til koncert med Concerto Copenhagen under overskriften Blæsere og Barokmusik. Selve koncerten kan I læse om her: http://www.kb.dk/da/dia/koncerter/2013/130924_coco_rascher.html.

Det var altså et samarbejde mellem Concerto Copenhagen (CoCo) og den tyske Raschèr Saxophone Quartet. Jeg er ikke kendt for at være fan af saxofoner, men hold da helt op, hvor er Raschèr gode! Og samarbejdet var upåklageligt – Bachs Kunst der Fuge udsat for diverse kombinationer af kvartetten og CoCo i forskellige opstillinger. Dejligt!

Jeg hælder lidt flere detajler på senere – koncerten blev optaget af Danmarks Radio, så der kommer vel noget online på et tidspunkt?

____________________________

Det blev senere, så her lidt mere om koncerten tirsdag 24. September i Dronningesalen (Det kongelige Bibliotek, København)

Nå, men jeg havde fornøjelsen af at opleve CoCo slå sig lidt løs og blandt andet eksperimentere med opstillingen. De udvalgte dele af Kunst der Fuge blev spillet på skift af CoCos strygere og Raschèr-kvartetten. Mellem hver del kom så “noget andet”, hvilket dels var lidt Vivaldi, dels XAS (skrevet til Raschèr-kvartetten – mere moderne end egentligt kønt), dels Bachs 3. Brandenburgkoncert, og til sidst nyt stykke af Rasmussen skrevet til begge ensembler. Det var ikke ringe overhovedet, men aftenens to hovedpunkter lå helt andre steder.

I Brandeburgkoncert nr. 3 spillede CoCo alene – og de spillede virkeligt igennem. Musikerne fik bredere og bredere smil på, fordi de selv syntes, det gik rigtigt godt. Og det gjorde det! Jeg plejer at sige, at Bach er rytme og sjæl, og det fik vi rigeligt af. Rock’n’Roll!

I den sidste variationssats fra Kunst der Fuge (hermed mener jeg variation over en sats) skiftedes Raschér og CoCo til at spille en variation – musikken bølgede frem og tilbage, og en spændende samtale opstod. I CoCo skiftede eftertryk fra en ene instrumentgruppe til den anden, og derfra tilbage til Raschèr. Meget, meget lækkert. Og fin optakt til det nyskrevne værk.

Lækkerier for øregangene en småkold tirsdag aften!

Trivia:

Undervejs havde jeg stor fornøjelse af at side 3 rækker bag Lars Lilholt. Fornøjelse bestod i, at jeg nu kan påstå at have været til koncert med Lars Lilholt. Det kan anbefales at gøre det på den måde – altså uden hans medvirken som sådan.

På min række sad bl.a. Lars-Ulrik Mortensen, der åbenbart var gået i byen for at høre orkestret klare sig uden ham men med en ung cembalist. Han så ud til at nyde det lige så meget, som resten af os, men på vej ind og ud måtte han jo tale med diverse tilstedeværende, så det tog sin tid for resten af os at få lov at forlade salen, for eksempel. Ikke at jeg brokker mig, men det var en lidt uventet krølle på historien!

Det var det – nu skal jeg afsted til koncert med DR Symfoniorkestret (DRSO) og selveste Renaud Capucon (tastaturet kan ikke stave navnet korrekt, beklager!) med Kitajenko på pulten. Mere herom i morgen, måske.

Venlig hilsen

Concert-tanten

Kategorier:koncerter

Tagged as:

Eva

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: